Kapitel 7

Wuhan Februar 2001

Jeg har været på en tur til Shanghai. Der var nu ikke særligt godt vejr. Der var masser af tåge og regn. Shanghai ligger ude ved kysten til det Kinesiske Hav og Stillehavet. Så der var på denne årstid varmere end i Wuhan, men stadig vinter.

Til sommer overhaler Wuhan helt klart temperaturmæssigt, da der er fastlandsklima. Wuhan er et af de fire hot-spots i Kina med temperaturer på den andens side af 40 grader.

Shanghai har altid været den by i Kina, som har været præget mest af udenlandsk kultur. Således ligger der stadig tilbage en havnepromenade fra engelsk tid "The Bund", som i dag er et mondænt sted. 

I en stor del af resten af af Shanghai er bulldozerne raskt gået frem, som i alle Kinesiske byer. En stor del af byen minder om Frankfurts skyline, med enorme højhuse og glasfacader. Også de lokale Shanghai folk er anderledes end resten af Kina. Velstanden er væsentligt større dernede, også blandt de lokale. De fleste er klædt i jakkesæt. Jeg har også den fornemmelse, at de har tabt deres kultur og rødder. Der er på en måde ret sørgeligt at opleve, men på den anden side, så har de jo ved ihærdig stræben opnået det, de ville: Velstand for den menige kineser. De har nu også tabt den spontane nysgerrighed, og humoren, som resten af kineserne har. Den er gået tabt sammen med at kineserne i Shanghai området omdøber sig selv til at hedde Ruth Wu, James Ning el. lign., for at imødekomme de vestlige investorer. Selv i hovedstaden Beijing har indbyggerne ikke gjort disse knæfald.

Men det er jo blandt andet også den vestlige luksus, som jeg selv opsøger, når jeg er på mine rejser. Det er ganske rart, at få nogle af de ting, som jeg ikke kan få i Wuhan, Så jeg kan vel ikke helt tillade mig at peger fingre.

Til paletten
Til kapitel 1
Til kapitel 2
Til kapitel 3
Til kapitel 4
Til kapitel 5
Til kapitel 6
Til kapitel 7








 

  Printbar version af kapitel

Side 1