KAPITEL 2

Wuhan ????? 2000

Jeg har fået to måltagne skjorter hos en skrædder her i byen. Formedens 450 RMB (440 DKK) pr stk. Dem der kender til priserne på sådanne sager i Singapore eller Hong Kong vil sige, at det er for dyrt. Det er for dyrt. Der kunne ikke kregles. Det kan der ellers i mange forretninger. Men hvad - de er de første skjorter, som passer mig perfekt – så det er vel OK.

Alt andet lokalt herude har for korte ærmer og længde. Nu får jeg nogle skjorter, som har god længde ned i bukserne. Og ærmerne sidder de reglementerede 2 cm uden for jakkeærmet. Også når man sidder ned. Det har jeg også haft problemer med på skjorter købt i Danmark. Selv på mine Stenström skjorter.

Jeg måtte ind i byens bedste kvarter, idet der ikke rigtigt er marked for den slags i denne del af Kina. Og her fandt jeg endelig en enkelt skrædder. Eller også er der flere, som jeg med mine stadigt begrænsede, men stadigt bedre, sprogkundskaber bare ikke kan finde. Mine kinesere kunne ikke hjælpe. De har ikke råd til den slags, og kender derfor ikke til sådanne dekadente forretninger. 

Det samme med manchetknapper. Det findes ikke i udstillingsmontrerne i de mange guldsmedeforretninger. Og selv om jeg har en seddel med, hvor tingen er skrevet på kinesisk, så siges der bare "meio", eller "Nej" overalt. 

I tøjforretningerne har de dog en vaskeægte Fars Dag Gyser med et sæt som også Din Tøjmand og Tøjeksperten har: slipsenål og manchetknapper til 120 kr. Herude tager de bare 350 for sådan en æske. Så jeg bruger mine konfirmations- som jeg fik af moster Irene & onkel Knud.

Til paletten
Til kapitel 1
Til kapitel 2
Til kapitel 3
Til kapitel 4
Til kapitel 5
Til kapitel 6
Til kapitel 7








    Printbar version af kapitel

Side 1