Rejsedagbog fra Kina Kapitel 2

Tryk på din Browsers Print-icon for at printe dette kapitel ud. 

Når du har printet ud tryk her:  kap2.htm

Wuhan ??????? 2000

Jeg har fået to måltagne skjorter hos en skrædder her i byen. Formedens 450 RMB (440 DKK) pr stk. Dem der kender til priserne på sådanne sager i Singapore eller Hong Kong vil sige, at det er for dyrt. Det er for dyrt. Der kunne ikke kregles. Det kan der ellers i mange forretninger. Men hvad - de er de første skjorter, som passer mig perfekt – så det er vel OK.

Alt andet lokalt herude har for korte ærmer og længde. Nu får jeg nogle skjorter, som har god længde ned i bukserne. Og ærmerne sidder de reglementerede 2 cm uden for jakkeærmet. Også når man sidder ned. Det har jeg også haft problemer med på skjorter købt i Danmark. Selv på mine Stenström skjorter.

Jeg måtte ind i byens bedste kvarter, idet der ikke rigtigt er marked for den slags i denne del af Kina. Og her fandt jeg endelig en enkelt skrædder. Eller også er der flere, som jeg med mine stadigt begrænsede, men stadigt bedre, sprogkundskaber bare ikke kan finde. Mine kinesere kunne ikke hjælpe. De har ikke råd til den slags, og kender derfor ikke til sådanne dekadente forretninger.

Det samme med manchetknapper. Det findes ikke i udstillingsmontrerne i de mange guldsmedeforretninger. Og selv om jeg har en seddel med, hvor tingen er skrevet på kinesisk, så siges der bare "meio", eller "Nej" overalt.

I tøjforretningerne har de dog en vaskeægte Fars Dag Gyser med et sæt som også Din Tøjmand og Tøjeksperten har: slipsenål og manchetknapper til 120 kr. Herude tager de bare 350 for sådan en æske. Så jeg bruger mine konfirmations- som jeg fik af moster Irene & onkel Knud.

Måske kan jeg få hjælp, når jeg nu begynder at spille golf. Højst sandsynligt ved disse medlemmer, hvor man får sagerne her i byen.

Jeg har nemlig langt om længe fundet vej ud til klubben og har været derude. Det med at finde vej er stadigt lidt af et problem, idet det eneste kort jeg har over byen er på kinesisk. Såe – det tog sin tid at finde frem til klubben.

Det viste sig at være et stort anlagt projekt. Jeg blev modtaget på parkeringspladsen af en golfcar, og kørt til driving-range og pro-shoppen. Her kunne de ikke engelsk, så den kinesiske ejer blev hentet. Han var tilpas imponeret over at få en hvid ind i klubben. Han skulle lige prale med at banen er anlagt af Nick Faldo formedes 1 Mill. USD.

Og så ellers indrømme at break-even blev nået ved 800 betalende medlemmer. Idag er der 200! Så det er lidt af et minus han slæber rundt på, her efter de første tre år.

Så det meget, meget, store klubhus på 1800 m2 var ikke færdigt. Og prisen for evigt medlemskab var små ubetydelige 198.000 RMB. Men han havde så opfundet et andet system som kostede 24.000 RMB. Det gav adgang til 80 gange på banen. Dvs. d.s.s. 300 RMB i greenfee pr. gang. Løs greenfee (egentlig det samme som "pay and play") koster 400 RMB. Jeg tror jeg starter med det, for at se hvad det er for en røverbule.

Men jeg vil komme i et lille eksklusivt selskab. De 200 medlemmer er de rigeste i Wuhan (7 mill. indb.) og omegn. Ingen tvivl. Såe...Stay tuned for more news

Og ved udgangen af klubben, springer 2-3 parkeringsvagter op i retstilling med front mod én og gør honnør, mens man passerer.

Ellers er jeg ved at kunne finde alt herude. Jeg har fundet et meget stort supermarked her i Wuchang bydelen, så nu behøver jeg bare at køre til det fjernere fransk-ejede Carrefour for at købe brød, smør, ost, tun på dåse, som ellers er svært at finde.

Ellers så har min rengøringshjælp på arbejdet insisteret på, at købe grønsager og frugt , idet jeg var kommet på arbejde med nogle, synes hun, dårlige æbler. Så hun var blevet enig med sig selv om, at det er synd for mig, og at jeg ikke kan begå mig i forretningerne. Så hun har fået et par hundrede kroner, og får så en liste via min sekretær et par gange om ugen. Og så har jeg håndsorterede kartofler, tomater og æg om eftermiddagen, når jeg skal hjem.

Og så går jeg selv på markederne i weekenden. Det er nemmere selv at få fat i forårsløg, salat, agurker, og masser af andre ting som jeg slet ikke kender navnene på, når man selv går og peger tingene ud. Jeg betaler måske for meget for varerne, men hvor kan man få 3 kg, nye kartofler for 2 kr.?

Så jeg har fået nye kartofler. Dog har de ikke helt den samme smag, som dem derhjemme. Herude bliver de normalt skåret i skiver og i rå tilstand smidt på wok'en med et ordentligt pulver krydderier. Så de finere smagsnuancer i en ny kartoffel kender de ikke til herude.

Men det var jeg sådan set ligeglad med, så de blev kogt "på Dansk" og røg ned med en bøf, lidt grønsager og et glas rødvin.

Og så ka' man jo så pleje sin dårlige samvittighed over, at have ødelagt det gode arbejde i motionscenteret. Men pyt - det er kun weekend en gang om ugen.

Så selvom det generelt er utrolig lækker mad, der tilberedes herude, så kan man jo godt komme til at springe over hvis menuen består af fintstrimlet stegt griseøre i årstidens grønsager. Det var det jeg fik i gryden forleden til frokost på arbejdet. Jeg kunne se den hvide brusk i midten af strimlerne, og spurgte mistænksomt inden overlæben foldede sig omkring godbidderne. Jeg meldte pas, da jeg også kunne se, at det var et stykke tid siden at grisen havde været hos barberen.

Så kan man jo godt komme til at savne et hjemligt restaurantbesøg med gode vine. Riesling Spätlese sammen med ristet foir gras på skorzonerrødder med rødvinssovs ku' jo godt glide med. Men også en hot-dog med det hele, står nok på menuen, når jeg kommer hjemover.

Her i Wuhan er det i dag fint vejr med 20-25 grader, og høj himmel.

Så der har været gang i udflugterne for alle de små familier. Enten med cykel eller med bus ud til søerne her omkring hvor jeg bor. Jeg selv kørte også "ud i det blå" uden at vide hvad vej jeg kørte. Så jeg fik set en hel masse nye steder i dag! Det er jo dét med bykortet!

Og ellers vil der nok næste gang komme ledsagende billeder til disse mine epistler, idet jeg har fået et digitalkamera. Det bestilte jeg hjemme i Danmark, idet jeg synes de begrænsede modeller der findes herude var for dyre. Så via internettet og www.edbpriser.dk fandt jeg det kamera, som jeg synes om.

Og aftalte så at det skulle sendes herud via kurerpost, så jeg kunne få det hurtigt og ikke mindst sikkert herud, Det kostede 1580 kr. ekstra, men pyt det havde jeg jo sparet i dansk moms, som jeg jo slap for, da det var eksport. Og så havde jeg håbet på at kunne have det 5 dage efter, som lovet. Men nej. Det blev stoppet i tolden, som meget gerne ville se på et kamera, som var sendt som gave til mig. Og de troede ikke på, at toldværdien var 0 kr. som jeg havde bedt om at der blev skrevet i papirerne, så de brugte yderligere seks uger på at finde en toldsats, som passede.

Så formedens 1600 RMB ekstra, plus 350 RMB for opmagasinering i samme periode(!!), så fik jeg endeligt mit nu meget dyre kamera herud.

Det mest dumme er, at jeg i den mellemliggende tid, både har haft besøg fra Danmark, og har også haft medarbejdere i Danmark. Begge gange kunne jeg have fået det herud, som håndbagage i kufferterne.

Så nu må det jo hellere blive brugt flittigt!!