Ellers er jeg ved at kunne finde alt herude. Jeg har fundet et meget stort supermarked her i Wuchang bydelen, så nu behøver jeg bare at køre til det fjernere fransk-ejede Carrefour for at købe brød, smør, ost, tun på dåse, som ellers er svært at finde.

Ellers så har min rengøringshjælp på arbejdet insisteret på, at købe grønsager og frugt , idet jeg var kommet på arbejde med nogle, synes hun, dårlige æbler. Så hun var blevet enig med sig selv om, at det er synd for mig, og at jeg ikke kan begå mig i forretningerne. Så hun har fået et par hundrede kroner, og får så en liste via min sekretær et par gange om ugen. Og så har jeg håndsorterede kartofler, tomater og æg om eftermiddagen, når jeg skal hjem.

Og så går jeg selv på markederne i weekenden. Det er nemmere selv at få fat i forårsløg, salat, agurker, og masser af andre ting som jeg slet ikke kender navnene på, når man selv går og peger tingene ud. Jeg betaler måske for meget for varerne, men hvor kan man få 3 kg. nye kartofler for 2 kr.?

Så jeg har fået nye kartofler. Dog har de ikke helt den samme smag, som dem derhjemme. Herude bliver de normalt skåret i skiver og i rå tilstand smidt på wok'en med et ordentligt pulver krydderier. Så de finere smagsnuancer i en ny kartoffel kender de ikke til herude.

Men det var jeg sådan set ligeglad med, så de bli'r kogt "på Dansk" og ryger ned med en bøf, lidt grønsager og et glas rødvin. 

Og så ka' man jo så pleje sin dårlige samvittighed over, at have ødelagt det gode arbejde i motionscenteret. Men pyt - det er kun weekend en gang om ugen.

Til paletten
Til kapitel 1
Til kapitel 2
Til kapitel 3
Til kapitel 4
Til kapitel 5
Til kapitel 6
Til kapitel 7








 

Side 3