Jeg kan ikke helt blive klog på Shanghai og dets 13 millioner indbyggere. De er ikke som resten af Kinas befolkning. 

På den ene side, så er det jo imponerende, hvordan de har opnået resultater. Og som alle storbyer, der oplever vækst, så rejser mange dertil, for at få del i kagen. Akkurat, som der også for 50-100 år siden skete en flugt fra land til by i Danmark. 

Så byen giver jo gevaldige muligheder for at forøge levestandarden betragteligt.

På den anden side, så  er det specielt at se en kinesisk familie sidde på restaurant og spise hjemmevant med kniv og gaffel, og verfe tjeneren væk, da hun kom med spisepinde. 

Og så kan jeg heller ikke li' at kineserne ændrer sig selv så meget, at de tager nyt navn.

Men det er jo imponerende at se Jinmao bygningen badet i projektørlys om natten.

Om natten i Shanghai blues.

Det var hvad jeg havde valgt at bringe for denne gang.