Dels selvfølgelig fordi en bonde i 1974 faldt ned i en af gravene, da han var ved at grave en brønd. Det har gjort, at der i dag strømmer turister til i stride strømme. Kineserne kalder selv gravkomplekset for verdens 8. vidunder. De syv andre får ingen jo at se mere - så de får lov til at beholde den påstand. Jeg ved de slås lidt med Inderne, der vist mener at Tajs Mahal også kandiderer til værdigheden. Og Niels Buje i Aabybro vil nok sige - Vestre Hjermitslev. Men han har heller aldrig været længere væk end syd for Aarhus. Og han kom i øvrigt hjem samme dag.

Nå - men i Xi'an, fik jeg indlogeret mig på hotellet, efter at have kørt lidt i den sædvanlige cirkel, som alle kinesiske taxa chauffører kører med vesterlændinge. De kan ikke lade være. Også selv om man prøver at sidde med kort og pege. Så kigger de indgående på kortet, og ryster på hovedet. Og siger at de godt ved hvad vej de skal. Og det er egentlig ufatteligt at de gider, for de skal køre langt før taxameteret tæller op. Men de skal lige prøve. Så det kan man ligeså godt vænne sig til, og så prøve at tale lidt kinesisk med dem. Det plejer at hjælpe på transporttiden.

Og så havde jeg ringet til det autoriserede statslige turistbureau i byen. De havde ture rundt, så slap jeg for at finde rundt selv. Så jeg tog en taxa (!) ned til bureauet og fik forhørt mig på hvilke ture, og hvilke fælder der så kunne være i det. Det er sådan, at alle turister lige skal forbi et frabriksudsalg, eller forretning. Det er en skjult måde at få hevet lidt penge ud af lommerne. Og guiden er provisionslønnet, af dette salg. Så hun plejer at give den hele armen i busserne, hvor hun lovpriser denne eller hin fabrik, hvor hun ydermere er er i familie med chefen, hvorfor hun så kan arrangere  "special prices" (det plejer at betyde dyrere for vesterlændinge). Det orkede jeg ikke.