Kapitel 5 i printbar version

Hmm - denne side, skal åbenbart være en af de sider, som ikke bliver opdateret så ofte. Det er ikke fordi, der ikke er sket så meget. Det er mere med at få sat pennen til papiret - eller hvordan det nu skal siges, når papiret er elektronisk Jeg arbejder stadig på at layoutet skal ændres. Det er en lidt større proces, som ikke når at blive færdig i denne ombæring. Jeg flyver i denne uge retur til Danmark for at holde jul og nytår. Så dette sidste postkort i år, må vedblive i denne stil, hvis jeg skal nå at få noget up-loaded til web-serveren inden jeg rejser.

Sådan i hurtig kronologisk "rocker-version" så har jeg siden sidste brev nået, at være i Hong Kong, Xi'an, Beijing, Paris, Danmark, Hong Kong. Så det er blevet til lidt kilometer. En del har dog været i embedets medfør.

Turen til Xi'an var jeg på i begyndelsen af Oktober. 1. Oktober er nationaldag i Kina. I den anledning har staten indført en ny regel, der giver tre dages ferie i forlængelse med denne dag. Så jeg fik arrangeret en flybillet og en hotelbooking i Xi'an, da jeg havde hørt at dette sted skulle være specielt. Og det er det også. Det er selvfølgelig en meget Kinesisk by. Men alligevel anderledes. Dels selvfølgelig fordi en bonde i 1974 faldt ned i en af gravene, da han var ved at grave en brønd. Det har gjort, at der i dag strømmer turister til i stride strømme. Kineserne kalder selv gravkomplekset for verdens 8. vidunder. De syv andre kommer jeg aldrig til at se - så de får lov til at holde ved den påstand. Jeg ved de slås lidt med Inderne, de mener vist at Tajs Mahal også kandiderer til værdigheden. Og Niels Buje i Aabybro vil nok sige - Vestre Hjermitslev. Men han har heller aldrig været længere væk end syd for Aarhus. Og han kom i øvrigt hjem samme dag.

Nå - men i Xi'an, fik jeg indlogeret mig på hotellet, efter at have kørt lidt i den sædvanlige cirkel, som alle kinesiske taxa chauffører kører med vesterlændinge. De kan ikke lade være. Også selv om man prøver at sidde med kort og pege. Så kigger de indgående på kortet, og ryster på hovedet. Og siger at de godt ved hvad vej de skal. Og det er egentlig ufatteligt at de gider, for de skal køre langt før taxameteret tæller op. Men de skal lige prøve. Så det kan man ligeså godt vænne sig til, og så prøve at tale lidt kinesisk med dem. Det plejer at hjælpe på transporttiden.

Og så havde jeg ringet til det autoriserede statslige turistbureau i byen. De havde ture rundt, så slap jeg for at finde rundt selv. Så jeg tog en taxa (!) ned til bureauet og fik forhørt mig på hvilke ture, og hvilke fælder der så kunne være i det. Det er sådan, at alle turister lige skal forbi et frabriksudsalg, eller forretning. Det er en skjult måde at få hevet lidt penge ud af lommerne. Og guiden er provisionslønnet, af dette salg. Så hun plejer at give den hele armen i busserne, hvor hun lovpriser denne eller hin fabrik, hvor hun ydermere er er i familie med chefen. Det orkede jeg ikke. Så klog af tidligere skader, spurgte jeg om de havde private guidede ture. Og jo - det havde de, og prisen var ikke helt tosset. Så jeg blev hentet næste morgen af en chauffør og en engelsktalende guide. Sat ind på bagsædet og så af sted. Det var egentlig meget nemmere, end selv at finde vej. De tog mig så rundt til de steder, der var værd at se. Og det på en dag. Men det med udsalget slap jeg alligevel ikke for. Frokosten var inkluderet. Og nu er jeg efterhånden hjemme i kinesiske restauranter, så jeg kunne godt se, at en restaurant, som lå på første sal af et stort souvenir udsalg, nok ikke var bygget til kineserne. Der var da også kun japanere og så mig der. Og chaufføren og guiden ville ikke spise med. Det plejer de ellers nok at skulle/ville her. Men de havde deres eget lille rum. Det fik jeg nu lavet om på. Og jeg købte nu heller ikke noget.

Qin Terracotta Warriors Museum

Det her billede kan ikke vise størrelsen af hele dette kompleks. Men her i jorden, som nu er overdækket af en hal på størrelse med to fodboldbaner, står der 3000 soldater i naturlig størrelse. Og der er to haller i samme kaliber. Der er fire typer soldater, og ikke to er ens. Desuden er der heste, vogne, og våben.

Nu har i jo slået op på siden her - så for de historisk interesserede, er her lidt baggrundshistorie: Det hele er bygget af en kejser, Qin Shihuang som var en speciel karakter. Han blev kejser i år 246 før vor tidsregning, da han var 13 år. Straks gik han i gang med at bygge sit gravanlæg. Det er beskrevet i gamle papirer, at 700,000 arbejdere brugte 36 år på at bygge dette mausoleum. Men så var det også komplet med floder af kviksølv og med juveler i loftet, til at symbolisere stjernerne. Desuden er det omgivet af væbnere med buer og andre våben til af forsvare mod eventuelle fremmede. Disse væbnere bygget i naturlig størrelse i terracottta ler er fundet. Selve gravkammeret er endnu ikke udgravet. Det er vist egentlig ikke fundet. Og det klør jo gevaldigt i alle arkæologer, idet det jo formodentligt ikke har været udsat for gravrøvere eller andre.

Derimod fandt denne bonde, i 1974 gravene med de forsvarende væbnere/krigere. Og det er her der er bygget et museum. faktisk var han ikke den første, der fandt frem til gravene, for da arkæologer gik i gang med at afdække arealet, fandt man ud af, at der havde været andre nede for omk. tusind år siden og smadre en del af komplekset. Men den største del står fuldstændigt intakt. Dog nu afdækket.

Det mest imponerende, er at kejser Qin byggede, mens vi hjemme i Danmark gik rundt i stenalderen, og var begyndt at hugge flintsten. I Kina var der et statsapparat med en struktur, som gjorde, at man kunne organisere sådant et byggearbejde. I Danmark er de eneste monumenter fra den tid vist køkkenmøddinger.

Tilbage til nutiden. Min guide fortalte fint og meget. Og hun var da også usædvanlig god til engelsk, hvilket kan være en sjældenhed herude. Parentetisk bemærket, så er der langt imellem god udtale, idet de amerikanske film på TV som regel er simultantolket, lige som på Tysk TV. Så selvom det i øvrigt siges, at der i Kina er flere engelsktalende end i hele USA, så kan lydkvaliteten godt svinge lidt.

Så det var også rart at komme tilbage til hotellet, hvor der var indlogeret et Amerikansk selskab. I god ånd med engelsk skik fra deres kolonitid, tog jeg mig en gin og tonic i baren. Der sad Rob fra Texas og kedede sig, idet han var slæbt med af hans kone og hans datter, og et helt selskab af violethårfarvede damer for at "do China", Og han havde ikke set andet end f...... templer og tårne og og havde stadig 3 dage tilbage. Så vi fik snakket en del om hvad han lavede, og hvad jeg lavede. Dog blev vi ind i mellem afbrudt, idet personalet havde fundet ud af at vi talte engelsk. Så hver gang telefonen ringede, og det var på engelsk, så blev røret rakt over til os. Det viste sig, at bar-personalet også skulle tage telefonen for personalet i massage-afdelingen. Og her skal vel indskydes for sarte læsere, at der her er tale om grundig fysioterapeutisk og kiropraktisk kropsmassage, og ikke Ekstra-blads massage. Men der var åbenbart gjort god reklame for dette, for der var utroligt mange fra selskabet, der ringede. Og da kineserne ikke kunne sproget, så hyggede vi os med drinks og telefonpasning.

Som i kan se på dette billede, af en pagode Xi'an, så var det begyndt at blive efterår, da jeg var af sted på denne tur.

Store Vildgås Pagode

De historisk interesserede må selv bladre lidt i bøgerne, for at få historien om denne pagode.

Næste tur, blev i slutningen af November, hvor jeg var et svip i Hong Kong. Mærsk folkene, som jeg jeg jo er i jobmæssig familie med, havde skrevet og fortalt at der var samling af danskere dernede i Hong Kong i en weekend.

Da det her i Wuhan har været koldt og klam regn om dagen, har jeg haft vintertøjet fremme et stykke tid. Så da jeg ankom til Hong Kong var det med termoundertrøje, halstørklæde og vinterjakke.

Det viste sig at der var 25 graders varme og høj solskin. Der blev kigget lidt i lufthavnen og på hotellet. Og så gik jeg så til Julebasar i Den Danske Sømandskirke dernede.

Der kunne købes alt muligt dansk tingel-tangel til julepynt: kalenderlys, ler, kugler, klokker, isser, osv. Det røg jeg let forbi, Men også dansk smørrebrød med frikadeller, leverpostej, roastbeef, rejer. At de så kostede 30 kr. styket, blev fortrængt. Det gik jo til kirkens arbejde. Og der kunne også købes Matadormiks, Gløgg-ekstrakt, Spegepølser, Remulade, Sild, ja der var ikke et øje tørt. Nogle slæbte sig en pukkel til, for at få alle remedierne med hjem til en dansk jul i det fjerne. Nu har jeg jo kontraktlig hjemrejse til jul, så jeg nøjes med lidt marcipan og nougat. Når man holder hus, kan der godt blive lidt julestemning hver aften til aftenkaffen. Så det var en fin weekend, hvor jeg også fik set lidt på Hong Kong, da vi røg videre.

Her i Wuhan er kineserne nu begyndt at pynte med juleting i butikker. Og på hotellers facader er der også julepyntet. Så også herude kender man til den kommercielle side af julen. Dog bliver den ikke skamredet så meget som derhjemme, hvor katalogerne kommer i november, og gaderne ligeledes er pyntet i november. På den anden side set - så synes kineserne, at det er så flot, at de ikke nænner at tage det ned før i februar!

Glædelig Jul og Godt Nytår