Det
foregående billede kan
ikke vise størrelsen af hele dette kompleks. Men her i jorden, som
nu er overdækket af en hal på størrelse med to fodboldbaner, står
der 3000 soldater i naturlig størrelse i terrakotta. Og der er to haller i samme
kaliber. Der er fire typer soldater, og ikke to er ens. Desuden er
der heste, vogne, og våben.
Nu
har i jo slået op
på siden her - så for de historisk interesserede, er her lidt
baggrundshistorie: Det hele er bygget af en kejser, Qin
Shihuang som var en speciel karakter. Han blev kejser i år 246 før
vor tidsregning, da han var 13 år. Straks gik han i gang med at
bygge sit gravanlæg. Det er beskrevet i gamle papirer, at 700,000
arbejdere brugte 36 år på at bygge dette mausoleum. Men så var
det også komplet med floder af kviksølv og med juveler i loftet,
til at symbolisere stjernerne. Desuden er det omgivet af de ovenfor
nævnte væbnere
med buer og andre våben til af forsvare mod eventuelle fremmede. Selve gravkammeret er endnu ikke udgravet. Det er vist
egentlig ikke fundet. Og det klør jo gevaldigt i alle arkæologer,
idet det jo formodentligt ikke har været udsat for gravrøvere
eller andre.
|
Derimod
fandt denne bonde, i 1974 gravene med de forsvarende væbnere/krigere.
Og det er her der er bygget et museum. faktisk var han ikke den første,
der fandt frem til gravene, for da arkæologer gik i gang med at afdække
arealet, fandt man ud af, at der havde været andre nede for omk.
tusind år siden og smadre en del af komplekset. Men den største
del står fuldstændigt intakt. Dog nu afdækket.
Det
mest imponerende, er at kejser Qin byggede, mens vi hjemme i Danmark
gik rundt i stenalderen, og var begyndt at hugge flintsten. I Kina
var der et statsapparat med en struktur, som gjorde, at man kunne
organisere sådant et byggearbejde. I Danmark er de eneste
monumenter fra den tid vist køkkenmøddinger.
|