Men inden jeg var kommet så langt, skulle jeg også lige hente en lejebil, som jeg havde arrangeret for at komme rundt. Her mødte jeg en anden side af det danske, da jeg afhentede bilen i parkeringshuset uden for lufthavnen. 

Her stod mange andre og skulle betale deres parkeringsafgift i en automat. Jeg havde jo alt det i orden, og ville videre hen til elevatoren. Der stod bare en bagagevogn med kufferter parkeret midt i det hele. Den skubbede jeg så lidt til side for at komme forbi. Kun for at blive råbt efter, af ejeren af kufferterne. Som på fladt Bro-københavnsk råbte: - Hva' faan' ska' du skub' til min vogn! 

Hmm - en af de danskere, som der er flest af. Dem der evigt og altid dyrker nationalsporten: Brok. Og som lige hjemkommen efter en uges charterferie,

åbenbart havde fået slået for stort hul i hans lønmodtager-dankort. Det ku' jeg jo ikke lige tage mig af, så jeg svarede igen:- Velkommen til Danmark, jeg har det fint, hvad med dig. Og det morsomme var, at han foldede helt sammen og mumlede tilbage: - Tak - i lige måde. Og jeg fortsatte til elevatoren. Han ku' også godt have heddet Brian.

Jeg havde efter et halvt år i Kina lyst til at spise med kniv og gaffel igen. Så sammen med Lars og Jonny havde vi planlagt en tur til Alsace. Vi kender hinanden fra tiden i Sydafrika. Vi har siden holdt kontakten ved lige. Nu er Lars og Sara tilbage i Danmark, og Jonny er flyttet hjem til Halmstad i Sverige. Så jeg havde spurgt til om de kunne få fri til at tage en herretur til Alsace. Tilsyneladende uden protester fra deres respektive bedre halvdele. Så vi drog af sted  i bil derned, idet vi skulle have plads til at proviantere lidt vin, mens vi var på gerningsstedet. Så det gjorde vi så!